En high-end udsigtskikkert uden et high-end prismærke…
Viper HD er udsigtskikkerten til når der skal studeres fugle og dyr på ekstra lange afstande. Den er med andre ord perfekt til både ornitologen eller jægeren, som skal naturovervåge uden at forstyrre dyrelivet.
Premium HD (high density) optikken i disse kikkerter leverer fantastisk opløsning og farverenhed i hele synsfeltet. Ved at benytte ED (ekstra-lav dispersion) glaslinser minimeres kromatisk aberration (farvefejl), og man opnår et billede med øget kontrast og opløsning. XR multilagsbelægningen på alle linseflader og prismer øger lystransmissionen og reducerer forstyrrende refleksioner og skygger i optikken. ArmorTek-belægningen beskytter de udvendige linseflader mod regn, snavs og ridser.
Bak-4 prismerne er samtidig påført en fasekorrigerende belægning, som minimerer tabet af opløsning og øger kontrasten markant. Der er desuden anvendt en di-elektrisk højreflekterende belægning, som øger lysreflektiviteten til tæt på 99%.
Den kraftige gummiarmering giver et sikkert greb og gør samtidig kikkerten robust. Fokuseringen styres via det brugervenlige helical-fokuseringshjul, som garanterer præcision, selv med handsker på. Det store okular er udstyret med twist-up øjestykke, så man med eller uden briller altid kan udnytte det fulde synsfelt. Kikkerthuset kan roteres 360 grader for optimal komfort ved længere observationer, og den indbyggede solskygge reducerer sidelys og dugdannelse.
En udsigtskikkert kommer til sin ret ved observation på lange afstande, hvor en almindelig håndkikkert kommer til kort. Kombinationen af stor lysåbning og høj forstørrelse gør det muligt at studere fugle og dyr tæt på uden at forstyrre dem. Brug lav forstørrelse til at panorere landskabet og høj forstørrelse til at komme helt tæt på detaljer.
Vortex Optics yder livsvarig VIP-garanti på alle modeller i Viper HD-serien:
"VIP står for ‘Very Important Promise’ og handler om dig, ikke os. Det er vores løfte til dig, at uanset problemet eller skaden, sørger vi for at reparere eller ombytte dit produkt uden beregning. Garantien dækker alle skader, som har indflydelse på produktets optiske eller mekaniske egenskaber."
Leveres inklusive neopren taske, beskyttelsesdæksler og mikrofiberklud.